Christian Rasmussen

Christian Rasmussen, verdensmester i H-båd og Yngling, europamester og VM bronze i Starbåd,
VM sølv i Optimistjolle.

Tysk landstræner for Starbåde og Ynglinge på syvende år. Tidligere russisk Ynglingtræner.

Som international sejler og elitetræner står jeg 100 % inde for design og service. Christian-Rasmussen-Sejl er agent for Vector Sails, som er en af Polens største og mest moderne sejlfabrikker. Christian-Rasmussen-Sejl har opnået flotte resultater på kapsejladsbanerne, bla.nr.1 på verdensranglisten for Ynglinge og løbsvinder i watski2star. Når vi producerer dine nye sejl i Polen, sparer du op til 40 %, og der er stadig økonomisk råderum til at give dig en optimal og personlig service i Danmark. Se facebook billedgalleri her: www.facebook.com/ChristianRasmussenSejl.

Anbefalinger fra kunder

Maxi 900 sejler fra Helsingør:

“Jeg købte storsejl + lazy pack system gennem Christian Rasmussen. Det hele blev leveret hurtigt og komplet - til tiden! Materialerne er gode og sejlet står godt. Forarbejdelsen er i top og detaljerne er i en klasse for sig. Kommunikationen med Christian Rasmussen og direkte med det polske sejlloft var hurtig, kompetent og grundig. Jeg skal have nyt rullesystem og -sejl til foråret - selvfølgelig gennem Christian Rasmussen. Her kan du trygt handle sejl!”

Rasmus T.

Ole er bådebygger og ingeniør og er ejer af en større sejlbåd. Ole siger:

Jeg er meget tilfreds med rullegenuaen, der både står perfekt og er forarbejdet helt i topklasse.Hilsen Ole Ingvor Olsen, Jægerspris"

Leif Hald Pedersen, Skagen er ejer af en Drabant 33. Han har fået leveret en krydsfok i tri-radial astro crusing laminate og udtaler:

“Sejlet ser fint ud og den håndværksmæssige kvalitet er også mindst lige så god som på de sejl jeg har fået syet i Danmark. Alt har fungeret som det skal i forbindelse med betaling og levering.”

Allan Dan Jensen, Skovshoved er ejer af en Commander 31. Han har fået leveret et dacon storsejl med korte sejlpinde. Han skriver:

Jeg er meget tilfreds med mit nye storsejl. Det er super flot og kvaliteten af arbejdet er virkelig god. Du kan desværre ikke se sejlet i den nærmeste fremtid, da jeg tager på sommerferie, men jeg har mulighed for at tage nogle billeder af det, hvis det har interesse. Ellers har jeg tid, til at vise dig det, en gang i august.

Jørgen Jakobsgaard er ejer af en Maxi 95. Han skriver:

Hej Christian Jeg har desværre kun et par billeder - taget i havnen i lørdags med vinden agten ind. Det giver naturligvis ikke samme resultat som billeder af et “arbejdende” sejl. Jeg er meget tilfreds med sejlet. Det passer perfekt, og efter min bedste vurdering, er det rigtig godt håndværk. Det har været en fornøjelse at opleve bedre højde og fart samt mindre krængning. Levering var OK - dog ville jeg gerne have været informeret dagen før levering, så jeg havde haft mulighed for at hæve kontanter. Rigtig god service og det er en fornøjelse at se, at Vector Sails også har gjort sig umage med at få de sidste detaljer med - baseret på fotos af det gamle sejl. Med venlig hilsen Jørgen Jakobsgaard, Maxi 95 ejer fra Århus.

“Jeg kan kun på det varmeste anbefale sejl fra Christian og Vector sail. Kvalitet og service er i top - og at der falder et godt tips og hjælp til optimering af trim er også kærkommen. Vi glæder os til at kunne give vores konkurrenter kamp til målstregen i kommende sejlsæsson. Går det galt kalder vi på dig Christian… “

Normann Sloth Green Leader Banner 23 RC Roskilde

“Jeg har i sommeren 2008 købt et storsejl til min Comfortina 32 fra Christian Rasmussen, og har været udmærket tilfreds. Service og assistance i forbindelse med opmåling og valg af sejlslæder m.m. har virket fint, sejlet er blevet leveret til døren til aftalt tid, og resultatet er fuldt ud tilfredsstillende - jeg er især fornøjet med faconen og den håndværksmæssige kvalitet.” Mvh Frank, Svanemøllehavnen

Sejl til alle både

Christian-Rasmussen-Sejl leverer sejl fra Vector Sails i alle størrelser til alle bådtyper. Udover storsejl, fok, genua, spiler og asymmetrisk spiler, kan Vector Sails også tilbyde bom og cockpittpresenninger. Vector Sails har desuden erfaring i at levere sejl til gamle træskibe. Vector Sails kan også levere sejl med logo.[google2fedb6f82779e0f3.html]